RADIOTEKNOLOGI TIL NANO-SATS
MARS2 projektet er et nationalt projekt, der undersøger unik teknologi, produktionskapacitet og produkter, der muliggør kommunikation med høj båndbredde til små satellitter.
I løbet af de sidste år har det teknologiske fokus skiftet fra brugen af få, store og meget dyre satellitter til mere dynamiske netværk af små og billige nanosatellitter på størrelse med en skokasse. Forskere fra Aalborg Universitet har derfor sat sig for at udvikle en teknologi, der gør det muligt for nanosatellitterne at have antenner, hvis stråling kan styres dynamisk.
Målet med MARS2 projektet er at give et teknologisk skub ved at få gearing fra fremskridt inden for højfrekvent (10-40GHz) teknologi for at realisere innovative antennesystemer og radiofrekvente kredsløb. Et yderligere mål med projektet er at opnå en lille satellitplatform med et hidtil uset niveau af modularitet, specifikt for at reducere time-to-market og udviklingsomkostninger. Dermed retter projektet sig direkte mod et centralt element i værdikæden, som er omkostningseffektiv realisering af produktfleksibilitet.
En række forskere fra Aalborg Universitet er involveret i projektet. Disse er Gert Frølund Pedersen, Ming Shen, Shuai Zhang, Jan H. Mikkelsen og Ole Kiel Jensen. Derudover bidrager de danske virksomheder GomSpace og Pri-Dana Elektronik til projektet.
Innovationsfonden støtter projektet med 27 mio. DKK, hvoraf GomSpace's direkte andel er 10 mio. DKK.
...
AAU Space Gruppe - Forskere
Gert Frølund Pedersen
Professor
Institut for Elektroniske Systemer
Tlf.: 9940 8660
E-mail: gfp@es.aau.dk
PROJEKTNAVN
Modular Advanced Radio for Satellite Services
KORT TITEL
MARS2
PROJEKTSTATUS
Aktiv
EFFEKTIV START-/SLUTDATO
2018 - 2022
TOTALT BUDGET
47,1 mio. kr.
PROJEKTPARTNERE
- Aalborg Universitet
- GomSpace
- Pri-Dana Elektronik